Viden du ikke skal huske at gemme

Trail er en videnmotor. Den tager det I allerede producerer — dokumenter, sider, samtaler, beslutninger — og lader en sprogmodel læse det og skrive det sammen til et net af sammenkædede Neuroner. Ikke søgeresultater. Viden.

Forskellen på det og en almindelig søgning er værd at holde fast i: en ny kendsgerning opdaterer det der allerede står, i stedet for at blive endnu et fragment. Jo mere I lægger ind, jo klogere bliver den på jer — frem for bare større.

Trail er universets fælles hukommelse, en second-brain om du vil — stedet hvor en erkendelse bliver liggende, så den ikke skal gøres om. Den har nu fået to nye måder at komme til den viden på: Ambient, der ser med mens du arbejder, og Web Clipper, der gemmer den side du står på.

Ambient — fangsten koster nul

Den viden der er sværest at få fat i, er den ingen skriver ned. En erkendelse midt i et stykke arbejde. Grunden til at I valgte den ene løsning frem for den anden. Det I fandt ud af klokken fire om eftermiddagen og havde glemt igen om fredagen.

Den findes kun i hovedet på den der havde den — indtil nogen gider skrive den ned. Det gør ingen. Ikke fordi de er dovne, men fordi prisen for at gemme er højere end værdien i øjeblikket.

Ambient fjerner prisen. Den ligger i menubjælken på din Mac og ser med på det du arbejder i. Den samler din aktivitet i arbejdsvinduer og lægger det du finder ud af ind i din Trail, uden at du skriver noget. Bagefter kan du søge i din egen arbejdsdag.

Opsætningen er et minut: hent appen, log ind med din Trail-konto, vælg hvilken vidensbase den må skrive til. Derefter er der ikke mere at gøre — og det er hele pointen.

Den er bygget til at kunne have adgang uden at misbruge den. Teksten på skærmen læses på din egen maskine med Apples tekstgenkendelse; billedet af skærmen forlader den aldrig. Der er en afvisningsliste — kodeord, bank, beskeder — og den tjekkes før der overhovedet tages et billede. Den fanger ikke tastetryk.

Og du kan altid se hvad den har lagt ind. Alt lander i en kø du kan gennemgå, og en Neuron kan arkiveres igen. Trails egen præmis gælder også her: modellen foreslår, du bestemmer.

Web Clipper — gem siden, ikke adressen

Du læser noget brugbart. Du gemmer et bogmærke. Et halvt år senere leder du efter det, finder bogmærket, klikker — og siden er lavet om. Indholdet du huskede er væk, og du kunne aldrig have søgt i det.

Web Clipper gemmer indholdet. En knap i browseren lægger den side du står på ind i den rigtige kundes vidensbase, som en kilde Trail læser og skriver sammen med resten af det den ved. Derefter kan du søge i den — og finde den igen gennem alt det den hænger sammen med.

Den mest brugbare egenskab er også den mindst oplagte: den virker bag login. Den læser siden som din egen browser ser den, efter du er logget ind — den henter den ikke fra en server et andet sted. Derfor når den ting en almindelig crawler aldrig kommer til: kundeportaler, interne wikis, dokumentation bag en betalingsmur, en tråd i et lukket forum.

Den rører kun den fane du står på, og kun i det øjeblik du klikker.

Hvorfor de hører sammen

De er to tragte ind til den samme hukommelse, og de dækker hver sin ende af hvordan viden faktisk opstår.

Ambient tager det du gør. Clipperen tager det du læser. Det ene er dit eget arbejde; det andet er verden udenfor. Begge dele bliver til Neuroner i det samme net, og et net bliver ikke bare større af flere kilder — det bliver bedre forbundet.

Begge kan skrive til flere kunders vidensbaser, hver adskilt fra de andre. En konsulent kan klippe fra to kunders portaler på samme eftermiddag uden at det ene ord lander det forkerte sted.

Kom i gang

Det, der før krævede at nogen huskede at skrive ned, sker nu af sig selv — og det, du læste og gemte, kan findes igen fordi det er indhold og ikke et link.

Læs mere om Trail og resten af flagskibene, eller tal det igennem med Christian hvis I vil vide hvad det betyder for jeres egen viden.